Christian KLAUSEN
♂ Christian KLAUSEN
Eigenschaften
| Art | Wert | Datum | Ort | Quellenangaben |
|---|---|---|---|---|
| Name | Christian KLAUSEN | |||
| Beruf | Møbelsnedker, Lystrykker |
Ereignisse
| Art | Datum | Ort | Quellenangaben |
|---|---|---|---|
| Geburt | 20. Januar 1873 | Silkeborg nach diesem Ort suchen | [1] |
| Bestattung | 30. Dezember 1940 | Bispebjerg Kirkegård Kolumbarium nach diesem Ort suchen | [2] |
| Taufe | 8. April 1873 | Silkeborg nach diesem Ort suchen | [3] |
| Tod | 23. Dezember 1940 | på Ndr. Frihavnsgade i København nach diesem Ort suchen | [4] |
| Heirat | 17. März 1897 | Standesamt Berlin Louisenstadt nach diesem Ort suchen | [5] |
Ehepartner und Kinder
| Heirat | Ehepartner | Kinder |
|---|---|---|
| 17. März 1897 Standesamt Berlin Louisenstadt |
Johanne Emma NITSCHKE |
|
Notizen zu dieser Person
Fkt.1880 DDD: Søndergade matr.nr.268, Århus hos moderen
1.Nov.1898 mandtal Stampesgade 3A, 2.sal.
I Københavns politiregistersedler oplyses det, at han 31.aug.1898 er tilflytte
Stampesgade 3, 2.sal fra Berlin. De flyttede ind hos mor Karen. Den 1.Maj.1899
flyttede de til Ny Carlsbergvej.
I folketællingen 1901 bor familien, dvs. Christian, Emma og Else samt lille-
bror Niels, på Ny Carlsbergvej 20A (matr.nr.372, Udenbys Klædebo) som lejere
på 3.sal i forhuset. Det oplyses, at både han og broderen er møbelsnedkere, og
at begge er tilflyttet fra Tyskland i 1898. Desuden oplyses det, at Christian
og Emma havde haft 1 levende og 3 døde eller dødfødte børn i ægteskabet.
Mor omtalte en lillebror, der vist skulle være blevet omkring 5 år gammel, så
der har tilsyneladende været 4 døde børn foruden mor og moster. De tre, der
var døde i 1901 er sandsynligvis født allerede i Berlinertiden eller måske
lige efter ankomsten til Danmark.
En undersøgelse af Kristkirkens Sogns Kirkebog 1.jun.1902-30.jun.1904 viser
ingen fødsler af den bror, som mor erindrer.
I folketællingen 1906 er Christian Clasen anført som kontorbud ved Statsbaner-
ne, og familien, der nu kun bestod af Christian og Emma samt Else og Anina,
boede i Bernstorffsgade 3 (matr.nr.53, Vestervold), der ejedes af Statsbaner-
ne. Mor husker fra den tid,
at de boede i en villa på det sted, hvor nu Københavns Hovedbanegård ligger.
Christian arbejdede som lystrykker for arkitekttegnestuen, der projekterede
Hovedbanegården og som havde til huse i omtalte villa. Tegnestuen var indret-
tet i villaens stueetage, mens familien boede i kælderen.
21.jan.1916 på L. Petersens Vej i Glostrup iflg. kuvert adresseret til mor og
poststemplet denne dag
Fkt.1921: Hvissingevej 3, Glostrup med kone og begge børn. Kontorbud ved
Statsbanerne. Tilflyttet fra København i 1912
Ved Emmas død i 1926 boede de i Glostrup.
Ved vielsen 29.Jun.1929 boede de begge i Gernersgade 11, København.
Ved sin død i 1940 boede Christian i Marstalsgade 12, 1.sal.tv. Han døde på
gaden under julegaveindkøb med datteren Else. Han var død ved ankomsten til
Rigshospitalet, og dødsårsagen angives ifølge Københavns Begravelsesprotokolle
til Mb.cordis, paresis cordis.
Intendanturen for den Kongelige Civilliste på Christiansborg Slot har den
17.Mar.1873 skrevet til Pakhuskarl ved Silkeborg Station Jes Peter Clasen
således:
I Anledning af Deres allerunderdanigste Andragende af 12. d.M. har det
behaget hans Majestæt Kongen allernaadigst aat tillade, at den Dem sidst
fødte 7de Søn i Daaben opkaldes efter Hans Majestæt og har Allerhøist-
samme i denne Anledning lige Allernaadigst bevilget Dem en Gratification
af Tyve Rigsdaler af den Kongelige Civilliste.
Dette meddeles Dem herved tjenstlig til behagelig Underretning, hvorhos
tilføies, at ovennævnte Beløb herfra er foranlediget Dem tilsendt fra
Civillistekassen.
Lægd 4-230-P-143: tjeneste ved 28.Btl. 10.Apr-13.Okt.1893. Rejsetilladelse
15.Maj.94-14.Maj.97 forlænget til 31.Aug.98. Flyttet til lægd 1-1-X-4824.
Jess Peter Clasen døbte alle sine otte børn med efternavnet Clausen eller
Klausen, skønt han tilsyneladende selv udmærket var klar over, at hans korrekte
efternavn var Clasen. Han underskriver sig ved sin hjemsendelse fra
krigstjeneste i 1850 som Clasen, og hans enke kendte også til denne sandhed, da
hun i 1882 lod sin efternøler døbe med Clasen som mellemnavn.
Om årsagen til denne navneflugt véd vi intet, men ifølge overleveringen
genfortalt af hans yngste søns to døtre, skyldtes det, at han fandt Clausen
mere dansk end Clasen. Dette stemmer godt overens med, at han, selv om han var
slesviger deltog på dansk side i krigen 1848-50, og siden forblev i Danmark.
Det må i den forbindelse erindres, at én af de fremtrædende forkæmpere for
slesvig-holstenismen hed Clasen, og Jess har måske ønsket at understrege, at
han ikke hørte til hans meningsfæller.
Hvorom alting er blev hans sønner - i hvert tilfælde dem af sidste kuld -
opmærksomme på forholdet efter hans død og hen mod århundredets slutning. Ved
brev af 24.Jul.1898 sendte Frederik Clausen, Reventlowsgade 10 og Lauritz
Clausen, Stampesgade 3 følgende brev til sognepræsten ved St. Mortens Kirke i
Randers:
Da undertegnede Kontorist F. Clausen og Maler L. A. Clausen, som vedlagte
Daabsattester udvise, feilagtig ere tillagte Efternavnet Clausen istedetfor,
som vor Faders vedlagte Daabsattest udviser, Efternavnet Clasen, tillader vi
os herved at bede Deres Velærværdighed om at være saa venlig at foranledige,
at vore Daabsattester maa blive forandrede derhen, at vi komme til at bære
samme Efternavn som vor Fader.
Af hensyn til, at medundertegnede L. A. Clausen agter at indgaa ægteskab til
førstkommende Oktober tillade vi os ærbødigst at andrage om, at den
eventuelle Rettelse muligen kunde finde Sted inden nævnte Tidspunkt.
Denne anmodning blev behandler hurtigt som ønsket: Den 8.Aug sendte Sognepræs-
ten sin anbefaling til Kultusministeriet, den 9.Aug. gjorde Provsten det samme,
og den 12.Aug. fulgte Biskoppens anbefaling. Den 10.Sep. sendte
Kultusministeriet sagen til høring i Justitsministeriet, der den 21.Sep.
meddelte, at de intet havde at erindre derimod. Den 28.Sep.1898 udstedte
Kultusministeriet så sin Resolution med tilladelse til navneskiftet.
Christian opholdt sig på pågældende tidspunkt i Berlin, men da han vender hjem
ønsker han også sit navn ændret, og følger altså samme fremgangsmåde som sine
to ældre brødre. Han skal imidlertid sende sin ansøgning til sit fødesogn
Silkeborg, og præsten dér er åbenbart mindre velbevandret i de bureaukratiske
regler end kollegaen i brødrenes fødesogn Randers St. Mortens. Vi finder derfor
følgende brev i ministeriets akter:
Hr. Pastor Wiberg!
Idet jeg paany tillader mig at fremsende vedlagte Andragende skal jeg
bemærke følgende:
Som det fremgaae af Kordegnens Paategning paa Andragendet ser jeg, at
Hensigten med Andragendets Fremkomst ganske er misforstaaet, jeg ved meget
vel at Navneforandringen ikke kan ske uden ifølge Ministeriets Resolution,
hvorfor jeg ogsaa i Andragendet tillod mig at bede Hr. Pastoren om at ville
foranledige den ommeldte Navneforandring bevilget.
Ved Henvendelse i Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsen blev det mig
meddelt, at den rigtigste Fremgangsmaade ved Fremsendelsen af nævnte
Andragende var, at sende det til vedkommende Sognepræst med Anmodning til
Ham om at indsende det til Ministeriet.
Ovenanførte Fremgangsmaade er fulgt af mine Brødre, som alt have erholdt
deres Navne forandrede.
Jeg tillader mig derfor at anmode Hr. Pastoren om velvilligt at ville
indsende mit Andragende til Ministeriet.
Ærbødigst
Denne svada har tilsyneladen bragt sagen i skred. Den er ifølge ministeriets
notater modtaget den 30.Okt.1899, men åbenbart direkte fra præsten, der altså
stadig ikke iagttog bureaukratiets regler. Den 6.Nov. sender ministeriet sagen
tilbage til Sognepræsten med anmodning om indsendelse ad tjenstlig vej. Den
27.Nov. er det noteret, at Biskoppen undersøger sagen, og den 1.Dec. afgøres
sagen efter bispens indstilling. Dette resulterer i, at det er noteret i
Silkeborg Kirkebog under Christian Klausens indførsel, at både fader og søn
ifølge Undervisningsministeriets resolution af 21.Dec.1899 har fået tilladelse
til at rette navnet til Clasen.
Halvlillebror Niels er tilsyneladende altid og af alle blevet betragtet som en
helbror, og han ønskede derfor også kun at hedde Clasen, og altså slette Lau
rit sen. Han søgte om navneæn drings bevilling den 21.Maj.1899, men fik afslag da
han kun var 17 år. Han søger atter den 9.Aug.1900 og fik bevillingen den
7.Sep.1900 mod erklæring om at begge hans forældre var døde og at han var u for
mu en de. Halvbrødrene Frederik, Laurits og Anton afgav samtykkeerklæring til
nav ne skif tet. En bemærkning herom er noteret i Aarhus Vor Frue Kirkebog.
Om brødrene August og William Alexander véd vi intet, men der er tilsyneladende
ikke bevilget dem navneskifte.
Den ældste bror Andreas Peter beholdt navnet Clausen, sandsynligvis fordi hans
søn allerede i 1890-erne var en kendt og driftig forretningsmand kendt som
Fritz Clausen, den succesrige chokoladefabrikant fra Aarhus. Overleveringerne
siger da også, at han havde afslået de yngre brødres forslag om at deltage i
navneændringsansøgningen.
Moster skriver i sin fødselsdagsbog under 23. december:
1940 døde Papa ved 4-4½-tiden om eftmd. paa Ndr. Frihavnsgade lige ved
Trianglen. Jeg var alene med Papa - Hjerteslag - Vi havde lige haft det saa
rart og hyggeligt og Papa var i saa godt Humør.
Datenbank
| Titel | |
| Beschreibung | |
| Hochgeladen | 2011-05-19 23:40:53.0 |
| Einsender |
Povl
Clasen
|
| clasen@brastrup.com | |
| Zeige alle Personen dieser Datenbank | |
