Notizen zu dieser Person
Drapet p©®a Lars P©®alsson Skorpa Av Torodd Kinn 22. juni 2008 Om morgonen den 2. august 1750 hogg Helga Larsdotter Skorpa mannen sin, Lars P©®alsson, i hel med ℗øks. Lars P©®alsson var f℗ødd ca. 1707 og var son av P©®al Sjursson og Sissel (Sesilie) Larsdotter Flora. Helga sitt opphav har eg ikkje funne ut av enno, men ho hadde mange sysken . Helga hadde f℗ørst vore gift med Hans Andersson Havikbotnen. Dei hadde budd p©®a Flora, og ved skiftet etter Hans i 1729 hadde Helga to s℗øner og to d℗øtrer: Anders d.e., Anders d.y., Brite og Johanne. Lars og Helga hadde vore gifte sidan 1730 og var busette p©®a Skorpa. Dei hadde f©®att seks barn som levde: P©®al (20 ©®ar), Gjertrud (17), S℗øren (16), Sissel el. Sesilie (10), Karsten (6), Karen el. Kari (3). Den 4. juni 1750 var det skifte etter ©Øein av s℗ønene til Helga med Hans, og d©®a levde Brite og Johanne, men ikkje den andre sonen. Fram til p©®aske i 1750 hadde Helga vore frisk, og ho og Lars hadde levd godt saman. Men s©®a vart Helga sjuk, b©®ade p©®a kropp og sinn, med religi℗øse vrangf℗ørestillingar som gjekk ut p©®a at ho m©®atte ta livet av mannen og barna for ©®a redde si eiga sjel. Ho for slik ©®at at mannen m©®atte halde henne bunden om nettene. Men om kvelden laurdag den 1. august l©Łet han det vere, for ho hadde vore temmeleg roleg og var ©Łog sjuk p©®a kroppen. I gr©®alysninga om s℗øndagen hogg ho den sovande mannen i brystet med ei ℗øks, og han d℗øydde etter kort tid. Etter illgjerninga pr℗øvde ho ©®a drukne seg, men sonen P©®al berga henne. Avskrifta nedanfor er protokollen fr©®a rettsaka i Hellevika den 22. august 1750. Vitnef℗ørsla gjer det klart at Helga tok livet av mannen, men at ho utan tvil var sjuk p©®a sinnet. Difor vart ho ikkje d℗ømd til d℗øden, men skulle resten av livet haldast i forvaring i d©®arekista (asylet) i byen eller i eit sikkert hus p©®a landet. Helga sat i arrest fr©®a den 3. august 1750 til den 15. oktober 1751. Ho skulle sj℗ølv betale utgiftene, 28 1/3 dalar, men buet hennar var p©®a berre 4 dalar. Futen skriv at arvingane hennar ikkje kunne leggje ut resten, for d©®a ville dei verte heilt ruinerte i tillegg til den sorga dei var i; stiftsamtet fekk bere kostnadene. Helga Larsdotter d℗øydde p©®a Skorpa i 1776. Ho var d©®a om lag 73 ©®ar gammal. Det er mange i Sunnfjord og andre stader som stammar fr©®a Helga og mennene Hans og Lars. Av dei ©®atte barna som levde ved drapet i 1750, ser det ut til at Brite Hansdotter og Gjertrud Larsdotter d℗øydde utan ©®a late etter seg arvingar. Men ©Øei dotter av Helga med Hans Andersson og fem barn av Lars og Helga har nok f©®att etterkommarar: (1) Johanne Hansdotter var gift med Johannes Olsson Havikbotnen. Dei hadde tre barn (eller deira barn) ved skiftet etter Johannes i 1795. (2) P©®al Larsson var gift med Dorte Olsdotter. Dei budde p©®a Skorpeeidet og hadde sju barn ved skiftet etter Dorte i 1796. (3) S℗øren Larsson var gift med Anne Hansdotter Barekstad. Dei budde p©®a Barekstad og hadde tre barn ved skiftet etter Anne i 1801. (4) Sissel (Sesilie) Larsdotter var gift med Elias Johannesson Hovden. Ved skiftet etter Elias i 1791 hadde dei ©Øein son, og han og Sissel levde i 1801. (5) Karsten Larsson var gift med Marte Absalonsdotter fr©®a Reksta. Dei budde p©®a Espeset og hadde fem barn i 1801. (6) Karen (Kari) Larsdotter var gift med Lars Klausson Hovden. Dei hadde to barn i 1801. Til Torodd Kinn sine slektssider * * * * * * * Anno = 1750 den 22 Aug. blev efter Kon. Maj.ts fogets, Hr KammerRaad Hans Thiis Nagels requisition, een Extra Rett, holden paa Tingst℗ædet Hellevigen, i Brantz℗ø Skibbrede beliggende, n℗ærv℗ærende ved Retten paa Kong. Maj.ts fogets Hr KammerRaad Nagels Vegne hans, fuld m℗ægtig Mons Peder Samuelsen, og 8de Edsorne Laugrettes M℗ænd, Nembl. Cornelius Caspers. Sortevig, Abraham Lars. Staf℗øen Lars Pedersen?? ibid., Ole Anders. ibid., Absalon Niels. Standal, Peder Anders. Sortevig, og Jacob Anders. ibid., Johannes Simons. S℗æterskar for hvilken Rett Fogden KammerRaad Nagel, paa Justitiens Vegne, med Muntlig varsel, havde indstevnt en arresteret Quinde ved Navn Helge Lars Datter Skorpen, til examination og vidners anh℗ørende, samt derefter at lide Dom, fordi hun efter beretning skal have Dr℗æbt, og omkommet h℗ændes egen Mand, Lars Paulsen Skorpen. Ligesom og h℗ændes anordned Defensor Hans Pedersen Hansen til samme tid og St℗æd var indvarslet. til Vidne i Sagen under faldsmaal instevnet Ole Johansen, og Joen Hansen, begge huusm℗ænd paa Skorpen, her efter pigen Anna Andersdatter Skorpen, som var i den afd℗øde Lars Paulsens tieneste, item den Dr℗æbtes S℗øn Paul Larsen Skorpen, hvilk alle m℗øtte og vedtog lovlig varsel. Delinqventinden, og h℗ændes Defensor, m℗ødte begge som og modtog lovlig Stevnemaal Hans Pedersen Hansen fremlagde i Retten, fogden Hr KammerRaad Nagels til ham ergangen ordre af 12 Aug. 1750, indbefattende, at hand var beskikt til at v℗ære den indstevnte Delinqventindes Defensor, hvilken lyder som f℗ølger: [ikkje sitert] ligeledes fremlagde Peder Samuelsen, hans Principels, KammerRaad og foget Nagels ordre til ham af forbemt Dato, det hand paa Fogdens Vegne, ved denne forretning, og extrating skulde v℗ære n℗ærv℗ærende, af f℗ølgende formeld [ikkje sitert] item Sogne Pr℗æsten Hr Franz Furmans Skrivelse til KammerRaad Nagel, af 3 Aug. hvor i hand ind beretted at denne ulyck var passeret, som lyder saaledes: [ikkje sitert] Dernest blev Delinqventinden Helge Larsdatter Skorpen, ubunden og ufengslet, ifor Retten till examination fremkaldt, og til spurt, om hun havde dr℗æbt, og omkommet sin Mand? dertil hun svared jo, at hun samme havde giort. Retten Videre tilspurte h℗ænde, af hvad aarsage hun giorde denne Grusomme Gierning? dertil hun sagd at hun havde ingen aarsage, thi h℗ændes Mand var Altid god imod h℗ænde, men hun var n℗ød til at tage livet af ham. men da Retten Videre tilspurte h℗ænde om adskillige omst℗ændigheder, i forhaabning at faae hos eller af h℗ænde, nogen Grundig oplysning om tildrageligheden, befandtis hun [da?] Vankelmodig, Forvirrt, og forstyrrt, samt med Skrig og hylen, at hun icke gav den ringeste Giensvar, eller oplysning om nogen ting, hvorfore hun blev bragt fra Retten, efterdje til h℗ænde icke, som et galt Menniske, fleere questioner til Sagens og Sandheds oplysning kunde frems℗ættes. Ellers blev af andre n℗ærv℗ærende Almuens M℗ænd, som Kiendte baade h℗ænde, og h℗ændes Mand, og Familie forklart: at denne Quinde Helge Larsdatter er ungefer 47 aar gammel, har i live som hun aflede med h℗ændes f℗ørste Mand afg Hans Andersen toe d℗øttre, og med denne h℗ændes siste Mand Lars Pauls. Skorpen, som hun selv have myrdet har hun tre S℗ønner og tre D℗øttre, hvor af den ℗ældste er 19 aar, de andre ere ganske smaa og umyndige, hvor af de 3de i samme tiden da ulycken passered, laae syg i B℗ørne Kopperne. derpaa efter at Retten havde giort anstalt til Delinqventindens videre Varet℗ægt, da hun som eet Rasende Menniske som melt icke videre kunde examineres, blev Vidnerne paaraabte, og Eedens forklaring af lovbogen dennem betyde, samt af Retten formant at sige deres Sandhed. Fremstoed da 1te Vidne Ole Johansen, huusmand paa gaarden Skorpen, som aflagde Eed, og Vidnede: at denne Quinde Helge Larsdatter, alt fra nogen Tid for Pintzedag, have v℗æret meget urolig, vankelmodig, og deels rasende, l℗øb paa gaarden, saa og inde i husene, og raabte altid disse ord: Gud tr℗øste og bedre mig, og da Vidnet og andre spurte h℗ænde, hvor fore hun saa Jamrede sig, og tog afst℗æd, svarede hun icke uden det, at hun har forskierset sin Si℗æl, og prisede derimod Vidnet og andre som talte til h℗ænde lyksalig og Salig, siden de icke var i den tilstand. denne urolighed tog Alt meer, og meer til, alt hen paa Sommeren, da hun V℗ærre end til Forne, l℗øb hen med samme Skrig og Mundheld, lige til den Nat hun giorde Ulycke paa h℗ændes Mand. om S℗øndags Morgen den 2 Aug. i Solerendningen, kom den anden huusmand Joen Hansen til Vidnet da hand endda laae og Sov, og raabte til ham at hand skulle komme ud, thi Lars Skorpen havde faaet Skade af sin Kone, derpaa stoed Vidnet op, og l℗øb flux hen til Lars Skorpens huus, da hand saae at bemt huusmand Joen, som var kommet der f℗ør vidnet, sad i Melkestue Ford℗øren, og holt Lars Skorpen, som da var d℗ød, og saae Vidnet tillige at Lars Skorpen var hugget i giennem Br℗østet med en ℗Øxe, saa Blodet var gandske l℗øbet af ham, og hans indvold begyndte at komme ud, men hand saae icke da Ulycken var giort, eller da det skede, men da Vidnet og fleere derpaa strax bar den d℗øde Mand ind i Stuen, siger Vidnet, til Quinden Helge Larsdatter, som da var inde, seer du nu hvad Gierning du har giort, da hun ej Alleene tilstoed at have dr℗æbt Manden med ℗Øxen, men end og sagde Videre til Vidnet, dette er icke nock, der vil meere til. Vidnet holt h℗ænde da stille midt paa Gulvet, da hand og fornam at hun var gandske vaad, der af at hun havde v℗æret ude paa S℗øen, og vilde Dr℗æbe sig, strax efter at hun havde giort ulycken paa Manden, men h℗ændes S℗øn havde reddet h℗ænde, dog saae Vidnet icke selv dette, men det blev ham strax saaledes fortaldt af S℗ønnen, derpaa tog Vidnet og andre et Toug og bandt h℗ænde fast paa det hun icke skulle gi℗øre meere Ulycke, dern℗æst drog Vidnet hen til n℗ærmeste gaard Kinden efter folk, som og kom derhen, og siden begravede de den d℗øde Mand Lars Skorpen Tirsdagen efter, mere havde dette Vidne, paa Sp℗ørsmaal icke at forklare. 2det Vidne huusmanden Joen Hansen Skorpen, aflagde iligemaade sin Eed og forklarede: at denne Helge Larsdatter nu alt siden for Pintzedag nestleeden, har v℗æret meget Vankelmodig og Urolig i Sindet, l℗øbende nesten Altid om kring i Husene og paa Marken, med raab og Skrig sigende: Gud bedre og tr℗øste mig, for hvad hun skulle gi℗øre med sin Mand og B℗øren, det var engang i Sommer at hun efter h℗ændes afd℗øde Mands sigelse for Vidnet, havde villet s℗ætte Ild i Huset, og havde den ende taget nogen H℗øvel Spoen, og lagt i d℗øren, og tent an, men Vidnet sier, at Manden havde sagt at hand sluckede det, lige som Vidnet og selv saae, at der havde v℗æret ild i samme Spaanner, men icke da Quinden giorde det. Vidnet h℗ørte og nogen ganger at Helge Larsdatter sagde til ham og andre, I har icke n℗ødig at frygte for mig, men Gud bedre mig for min Mand og B℗øren, der faae mig ℗ødel℗ægge, hvilken h℗ændes tale manden selv og h℗ørte paa. Da hun havde sin Forstand, levede hun og Manden gandske fredelig og Skickelig sammen som rette ℗ÆgteFolk. den forbemt S℗øndags Morgen, kom tieneste pigen til Vidnet, da hand endda laae i sin Seng, og raabte til ham du faar komme hen til os, Thi min Madmoder har giort min Husband Skade, Vidnet derpaa sprang op, og f℗ørst advarede forrige Vidne Ole Johansen derom, l℗øb saa hen til Lars Skorpens huus, og da hand kom der, fornam hand, at den anden Pige holt Lars Skorpen i ford℗øren til Ildstuen, da hand var hugget med en ℗Øxe nederst i Brystet, og var nesten d℗ød, blodet var forl℗øben ham, og noget af hands indvold var udkommen, derpaa tog Vidnet og holt ham og med det samme gik aanden af ham, Og hand d℗øde, imellem Vidnets H℗ænder, Vidnet og de andre, som var hos, bar ham da ind i Stuen og lagde ham paa Bresken, da Quinden Helge Larsdatter var inde i Stuen, men saa gal, og Rasende, at S℗ønnen og Tieneste pigen, maatte holde h℗ænde, da Vidnet siger til h℗ænde, see nu, hvad du har giort, der til hun svarede: dette er icke stort, Gud give det blev icke mere, Vidnet sagde: Gud forbyde det. derpaa blev hun af de N℗ærv℗ærende bundet, det blev og Vidnet sagt, at Helge Larsdatter, samme Natt eller Morgenstund, med een ℗Øxe, saaledes havde dr℗æbt og omkommet h℗ændes Mand, medens hand laae i sin faste S℗øvn, da hand aftenen f℗ør kom tr℗æt hiem af havet, Vidnet sagde Videre at bemt Helge Larsdatter, mest Altiid i denne forl℗øbne Sommer, var Gal, og Rasende, men undertiden dog sidden talede hun igien noget Vittig, saa Vidnet og andre icke rettelig kunde forstaae sig paa eller Vide, hvorledes [??] h℗ændes tilstand. 3die Vidne, tieneste Pigen Anna Andersdaatter Skorpen, 33 aar gammel, Vidnede Endelig: at hun har tient 1 1/2 aar, hos afd℗øde Lars Skorpen, og fornam hun icke, at hans Kone Helge Larsdatter har haft fattelse paa forstand, f℗ør end 14 dage, eller tre uger efter Paaske nestleden, da hun een gang blev Syg, og laae tre Dage derefter til Sengs og sagde hun samme Tid til Vidnet, da hun spurte h℗ænde, hvad som fattedes h℗ænde, at hun havde faaet en Be℗ængstelse paa sig, og at det kom for h℗ænde i S℗øvne, at hun var icke V℗ærdig, at gaa til Guds Bord, samt at hun icke helder til Forn V℗ærdelig har Gaaet til Herrens Bord, og derom sagde hun til Vidnet at hun havde Stor Ank, i samme Skrig og tilstand gick hun saa Alt til 1te Pintzedag nestleeden, Da hun begyndte med Skrig og raab, sigende at hun icke kunde blive Salig, men en 14 Dagers tid for S.t Hans Dag, Da hun tog paa at bruge et andet Mundheld, sigende mange gange, saa baade Manden og B℗ørnene h℗ørte derpaa, at hun n℗øddes til, eller lyter tager livet af h℗ændes mand og b℗ørn, endski℗ønt de vare uskyldige, men hun maa gi℗øre det for h℗ændes egen skyld, Vidnet fant og engang en Kniv i Helge Larsdatters Seng, og da Vidnet spurte h℗ænde hvad hun med den ville bestille, svarede hun h℗ænde [??]. Strax efter at h℗ændes afd℗øde Mand fornam at hun havde indladt sig med at ville omkomme ham, holdt hand h℗ænde bunden om N℗ætterne, Alt indtil Natten til den l℗øverdag f℗ør ulycken skeede, Da h℗ændes Mand Lars Skorpen var ude paa Havet paa fiskerje, og Da hun bad Vidnet at hun Ville ligge i Seng for h℗ænde den Natt, sigende hun skulle icke gi℗øre h℗ænde noget onnt, hvilket Vidnet og giorde, l℗øverdag eftermiddag kom h℗ændes Mand Lars Skorpen hiem af Havet Da Helge Larsdatter i s℗ær den Dag havde holdt sig meget rolig og Stille, ligesom Vidnet og fornam, at hun den Dag, foruden h℗ændes urolige Sind, og Forvirrelse i Hovedet, ogsaa var meget Syg paa Helbred, og kunde icke helder spise, hvorfor baade Vidnet, Manden, og h℗ændes andre Huus folk, desmindre forestillede sig, at hun den tid skulle foretage sig noget som ont var, Hvilket var og det som persvaderede Manden til, den paaf℗ølgende Natt, at lade h℗ænde v℗ære ubunden, derpaa lagde Helge Larsdatter sig om aftenen ned i Sengen i Stuen, og Manden Lars Skorpen lagde sig paa Gulvet i en liden Seng som der for ham var tillavet, Vidnet laae den Natt, i Ildstuen, for at tilsee og passe paa 3de af Deres B℗ørn, som samme tid laae Syg i B℗ørne Kopperne, om S℗øndags Morgen, Da Vidnet nyelig, var falden i S℗øvn, h℗ørte hun et Skrig igiennem S℗øvnen hvor af hun vagnede, derpaa gick Vidnet ud, og kom da Lars Skorpen ud, og heldede sig til Ildstue D℗øren, og var han da hugget med en ℗Øxe, et Hug ind i Brystet, saa Blodet forl℗øb ham, og noget af hans indvold udkom, og Da Vidnet, dog f℗ørste havde i en Hast faaet de 2de Huusm℗ænd derhen, sigende Lars Skorpen strax D℗ø[??] imellem deres H℗ænder, Da Vidnet siger til Helge Lars Datter, nu har I giort Ulycke paa Eders Mand, ja svarede hun, det faar saa v℗ære, ieg faar endnu gi℗øre mere ont, derpaa blev hun af Vidnet og de andre N℗ærv℗ærende bunden, Vidnet var icke hiemme, Da Helge Larsdatter, nogen tid f℗ør ulycken skeede, Ville s℗ætte ild i huset, dog blev det h℗ænde sagt af andre, og af Manden da hun kom hiem at Helge Larsdatter havde slig i sinde. Vidnet siger videre, at hun ved icke andet, end disse ℗Ægte folck f℗ør end Quinden blev urolig i Hovedet, levede meget kierlig og Fredelig, som rette ℗Ægte Folck sammen, og derfor kunde Vidnet saa meget mindre begribe, hvorfore Helge Larsdatter har Grebet til denne Grove Gierning. Videre sagde dette Vidne, at bemt Helge Larsdatter 8, ©Øa 14 Dage fore S.t Hans Dag nestleeden var sprunget paa S℗øen og ville gi℗øre af med sig selv, men h℗ændes Mand Lars Skorpen tog h℗ænde op igien, Da Vidnet saae at hun var Vaad, alt langt oven for Beltet, og den Dag i s℗ær Fornam Vidnet at hun var gandske Rasende og Vanvittig. meere herom sagde dette Vidne, ej at Vide eller have at for klare. 4de Vidne, Paul Larsen Skorpen, disse ℗Ægte folcks S℗øn 19 aar gammel, aflagde Eed og Vidnede, i alle Maader eenstemmende med Nest forrige Vidne Anna Andersdatters Udsagn og forklaring i alle Maader, dog med dette Till℗æg, at da Ulycken om S℗øndags Morgen var giort, og hand h℗ørte raabet og kom op, blev ham strax af een hans liden S℗øster sagt, at hans Moder Helge Larsdatter, strax hun havde giort Ulycke paa Manden, var l℗øbet ud paa S℗øen. Vidnet derpaa Sprang strax hen, og fant h℗ænde flydende paa S℗øen, strax ved bryggen, da hand tog h℗ænde op igien, og bragte h℗ænde hen i Stuen og Bandt h℗ænde, ligesom de andre Vidner har forklart, og Videre havde hand icke at Vidne om, uden dette, at hun som meldt alle tider nesten i denne Sommer Var Gal og Rasende. Videre havde actor, i denne Sag, ladt indkalde 3de andre Vidner, som efter hans ordre har besigtiget den d℗øde Mand Lars Skorpen da hand dog allerede var begraven, N℗æmlig: Jacob Andersen Standal, Absalon Nilsen ibid., og Lars Mathiesen Floren, hvilke Samuelsen fremkaldede, og begi℗ærede at de samme forretning her for Retten beEedige og forklare, som bevilget blev. Bemt 3de M℗ænd derpaa for Retten fremstoed og for klarede, under forhen aflagd Eed, at de Freedagen d. 7 Aug. nestleeden, eften Fogden Kammer Raad Nagels ordre rejste ud til Kindens Kirkegaard, og Grov op igien Liig Kisten, hvor i Lars Skorpens d℗øde Legeme laae, aabnede Kisten, og saae at hand med en ℗Øxe, var hugget nederst i Brystet, og det saa langt ind i Brystet, som ℗Øxen var, alt indtil Skaftet, og var hugget, eere Saaret langt [??] Brystet, saa hand af dette Hug havde faaet [??] d℗ødelig Saar, Maven var og udkommet i giennem Hullet hvor ℗Øxen havde staaet, da de dette havde seet, luckede de Kisten till igien og begrov ham igien. Peder Samuelsen, paa Fogden Kammer Raad Nagels Vegne Fremlagde Sogne Pr℗æsten Hr Franz Fuhrmans attest, om denne Delinqventinde, hvilken var af denne Dags Dato, saa lydende: [ikkje sitert] og dern℗æst paastoed Samuelsen at Delinqventinden Helge Larsdatter Skorpen, efter Loven, og Sagens omst℗ændighed b℗ør Straffes, og derom var hand Dom in Duplo begi℗ærende. Defensor Hans Pedersen Hansen Forestillede at det er af de afh℗ørte Vidner, noksom bevist at den indstevnte Delinqventinde, Helge Larsdatter Skorpen, har V℗æret L℗ænge, f℗ør denne passerede Ulycke skeede i stor Daarlighed, Raserie og Galenskab, saa at end og Manden med sine B℗øren paa deres Liv har V℗æret Usicker, i saadan lejlighed har Manden selv formedelst hans uforsigtighed, foraarsaget sig den arriverede Ulycke, som ellers kunde have v℗æret forebygget, og derfor paastoed Defensor, at hun for dette sit i Raserie begangne Morde, maatte gandske frikiendes for livs Forbrydelse, og h℗ændes [??] uforbrudt Conserveret, i ℗øvrigt indstillede hand Sagen til Retten, om en billig Dom, eftersom der sees at hun gandske og aldelis er og har v℗æret rasende og fra sin forstand. Parterne havde paa Sp℗ørsmaal ej meere at proponere. Derpaa blev af Dommeren og Laugrett, i denne Sag, saaledes for Rett D℗ømt og Afsagt! Af de i denne Sag, Eedelig afh℗ørte Vidner, samt Sogne Pr℗æstens i rette komne attest, item af Delinqventinden Helge Larsdatters examination for Retten, er det til fulde oplyst og bevislig forklart, at det Mord som af bemt Helge Larsdatter, paa h℗ændes ℗Ægte Mand Lars Paulsen Skorpen har begaaet, er skeed i sterk Vildelse, og Raserie, saa det Aldelis icke kand udfindes, at hun af ondskab og Fors℗æt, eller af Vreede eller s℗ærdelis Had til Manden, i nogen Maade slig Gierning har for℗øvet, da det tvert imod af acten er udfindelig at de begge f℗ørend dette Paroxysmus h℗ænde overkom, har levet i et meget, Venlig og Kierlig ℗Ægteskab med hin anden indbyrdes, og i slig anleedning understaar denne Rett sig icke /: for dette ellers begangne Grove Mord, efterdi hun icke er eller har v℗æret ved h℗ændes fulde fornuft og forstand :/ h℗ænde til Straf paa Livet at Condemnere, men Kiendes og D℗ømmes for Rett: at bemelte Helge Larsdatter som et Galt og Rasende Menniske, efter lovens [??]te Bogs [??] Capt. 17 art. af h℗ændes formue b℗ør b℗øde fuld Mande boed, med 3de [??] 18 lod S℗ølv som beregnes til: 27 [??], hvilket b℗ør udredes inden tid og adf℗ærd, efter Kong. allernaadigste Love og Forordningers bydende. i ℗øvrigt paaligger det h℗ændes N℗ærmeste Familie, i Videre anleedning af Lovens f℗ørste bogs 17 Capt. 7. art., at holde h℗ænde i Forvaring, enten i byens Daarekiiste, eller udi et sickert Huus, paa Landet, saaledes at ved h℗ændes Raserie, icke endnu st℗ørre Ulycke skulle foraarsages, alt efter den foranstaltning, som ℗Øvrigheden, til tryghed for Publicum, efter Vedkommendes foregaaende Ans℗øgning finder for got at forf℗øje.
Gunn-Anita
Rysjedal
