Harald Valdemar RASMUSSEN

Adjunkt v. Metropolitanskolen, København

Ridder af O88

Dannebrogsmand

Rasmussen, Har. Vald.

Han blev født 7. Jan.1821. Den første Undervisning fik han hos sin Morbroder, den

senere Provst i Lumby, Hald, 1834 kom han i Odense Latinskole,

og fra den blev han dimitteret 1839. 1843 blev han theologisk

Kandidat, og de følgende Aar tilbragte han i Kjøbenhavn som

Lærer, navnlig i det v. Westenske Institut, og som Manuduktør i

Filosofi til anden Examen. I sin Fritid studerede han særlig dansk

Sprog og Litteratur. 1847 blev han Adjunkt ved Metropolitanskolen,

og 26. April 1848 ægtede han Hulda Karen Marie Amalie Arnkiel

(f 27. Nov. 1874), Datter af Malermester A. 1851 blev han Præst

i Halk, i1/2 Mil fra Haderslev, og dermed begyndte et helt nyt

Afsnit af hans Liv. Af S. Kierkegaard havde den unge Præst

lært, at «Sandhed er Inderlighed», og af ham havde han ogsaa

faaet Øjet skærpet for alle Former af Skinkristendom. I den sønder-

jyske Præstegaard fortsatte han sine Studier af Modersmaalet, og

med de sønderjyske Bønder, navnlig Nis Lorenzen fra Lilholt

(X, 384), hvis Levned han senere skrev (Haderslev 1861), førte han

et gjensidig befrugtende Samliv. Paa Grund af sit stærkt ud-

prægede danske Sindelag var han en af de første Præster, Preus-

serne fordrev; i Okt. 1864 maatte han med sin Hustru og 8 Børn

rejse til Kjøbenhavn for igjen at friste Livet som Lærer, navnlig i

Pigeskoler. Han blev senere, som Examinator i Dansk, Medlem

af Examenskommissionen for Skolelærere og Skolelærerinder, var

Medstifter af «Dansklærerforeningen» og en af Lederne af «Ud-

valget for Folkeoplysningens Fremme». For dette udgav han et

Par smaa Bøger, der have vundet en ret betydelig Udbredelse

(«Danske Ordsprog», 3. Opl. 1887-, «Fortællende Digte over Æmner

fra Livet i Danmark gjennem Tiderne», 2. Opl. 1889). Hovedsagen

for ham var dog Lærergjerningen. Med uopslidelig Kraft og aldrig

svigtende Livlighed kunde han Dag ud og Dag ind, fra Morgen

til Aften, gjøre sit bedste for at vække og hæve sine Elevers

Kjærlighed til de danske Klassikere, som han selv elskede saa højt

og kjendte saa godt, og for at lære dem at bruge Modersmaalet

med Renhed og Ynde. Efter et langt Liv i trofast Arbejde døde

han 13. Nov. 1891. 1884 havde han modtaget Professortitel.

Illustr. Tid. 1891-92, Nr. 9. Til Minde om Proff. H. V. R. (1897).

Fr. Nielsen.

Comments